Har haft en stille og rolig uge efter at jeg kom hjem fra en 4 dages back country tur i tirsdags. Det har givet mig lidt tid til at nyde Canmore og omegn igen efter nogle travle uger med meget arbejde.
Canmore er en forholdsvis lille by hvor man kan komme rundt overalt på gåben, her bor omkring 12.000 mennesker men her over sommeren, især i weekenderne, mange flere! Rigtig mange folk fra Calgary har udover deres hus i Calgary også en bolig i Canmore som de tager til i weekenderne for at nyde bjergene. Byen er fuld af bjerg og vand aktiviteter som klatring, mountain biking, hiking, kano, kajak etc., så man keder sig aldrig! 20 minutter herfra ligger byen Banff som er en kendt turist og skiby hvor det vrimler med folk. Hver gang vi skal på en hike skal vi om vores kontor i Banff og hente udstyr og hver eneste gang er det et helvede fordi der er så meget trafik og alt for mange mennesker. Noget sjovt ved Banff er at alle vejene har dyrenavne som f.eks. elk, beaver, muskrat, moose street og derudover ser man også ofte hjorte inde i byen. Når vi tager i byen i Banff tager vi på et diskotek der hedder "Dancing Sasquatch", som ligesom resten af byen er overproppet.
Canmore (og Banff) ligger i det områder der hedder Bow Valley. Det at man bor i en bjergdal gør at der er bjerge i alle retninger man kigger så man er garanteret god udsigt. Derudover har vi også en del floder løbende igennem byen med enten rigtig klart vand eller rigtig rigtig blåt vand som man også kan sidde og nyde i timevis.
De sidste 3 dage har vi haft kraftig regn, lyn og torden men idag kom solen frem igen så har nydt den udendørs i fulde drag!
Udsigt over Canmore by og Grotto mountain i baggrunden.
Udsigt fra Bow river op mod "Three sisters"
Ikke altid det er godt vejr, men de skydækkede bjerge har også sin charme. Bjergspidsen er Ha Ling Peak som jeg vil forsøge at bestige på min næste fridag!
Canmore by (main street):
Fodbold og løbebane i en park 20m fra hvor jeg bor:
Udsigt fra Mountain Lady Greenhouse som ejes af hende jeg bor hos.
Imorgen tidlig drager jeg endnu en gang ud i vildnisset for at sætte kameraer op. Er tilbage igen onsdag formiddag!
4 uger har passeret, nu kun 5 tilbage!
Kommentarer
Send en kommentar