Så er jeg kommet til Canmore! Jeg havde en super flyvetur og blev mødt af min vejleder Sarah i lufthavnen i Calgary som kørte mig til min adresse i Canmore.
Det var en dagsflyvning som gik over Island og Grønland så udsigten fra flyveren var rigtig flot!
Jeg bor hos en kvinde der hedder Wendy som udover mig selv også har 3 andre lejere boende så vi er 5 i huset ialt. De andre lejere er en japansk kvinde på 71 som har værelse i en tilbygning tidligere beregnet til fuglebur, derudover bor der 2 herrer oppe på 1 sal. Den ene er Mario som er sidst i 20erne fra Schweiz som er her for at arbejde i et træ firma og den anden er Gordon som er i start 40erne oprindeligt canadier men bosiddende i Fillipierne, han tager hertil i perioder af 3-4 måneder for at arbejde og besøge sin familie. Wendy selv bor ude i garagen.
I formiddags tog Mario mig med ud og skaffe et simkort til min mobil hvorefter vi kørte en tur op i bjergene og gik en kort tur ved nogle flotte, meget klare, små søer. Det var en forholdsvis kort tur, omkring 1 km ned og 1 km op som var super hårdt, mest af alt fordi det er svært at få luft. Luften er meget tynd og tør så man skal lige vænne sig til det. Skulle have været med Mario og hans ven fra Schweiz oppe og bestige et bjerg der hedder Hi-land peak i eftermiddag men måtte melde fra fordi vi skulle endnu højere op og jeg lige har brug for et par dage til at vænne mig til bjerg luften og klimaet.
Alle er super søde og meget velkomne og iaften mødes jeg med dem igen hvor vi skal til en gratis "community-barbecue" og høre et band der hedder electric squirrels.
Imorgen starter jeg med at arbejde hvor jeg vil blive sat ind i projektet og få noget træning i de ting jeg skal lave.
Kommentarer
Send en kommentar